Butikken, Gl. Hovedvej 8, 5560 Aarup

Hurtig levering og fragtfrit over 599 DKK

Om Strik og stil
Kontakt os
Kurv

Striber På Langs Sweater (Trykt opskrift)

45,00 kr.

3 på lager

Du mangler 599 DKK for at få fri fragt.

Striber På Langs Sweater strikkes nedefra og op i et 4 r, 4 vr-ribmønster. Ærmerne strikkes ved at samle masker op langs armåbningen og strikke rundt på en lille rundpind eller med strømpepinde. I halskanten strikkes til sidst en dobbelt ribkant. Striber På Langs Sweater er dermed næsten monteringsfri.

Da Striber På Langs Sweater strikkes i rib, vil den, mens man strikker den, trække sig meget sammen. For at opnå de rette mål og strikkefasthed er det derfor vigtigt, at sweateren dampes og/eller vaskes inden brug. Du kan stryge sweateren med et vådt håndklæde over (stryg ikke direkte på sweateren med mindre du har et særligt dampstrygejern), mens den strækkes ud til de rette mål (brug målebånd! Se forsiden for mål). Sweateren vil holde sig i denne form, hvis du gør det grundigt og lader den tørre fladt. Når sweateren skal vaskes, skal den efterfølgende ligge fladt og tørre, idet den trækkes ud til de rette mål i våd tilstand.

Lav en strikkeprøve, som du damper, for at tjekke strikkefastheden, inden du går i gang med sweateren.

Størrelsesguide

Striber På Langs Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 25 cm i forhold til dit brystmål. Pasformen er oversize. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 114 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 24 cm.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Overvidde: 105 (114) 122 (130) 139 (147) 156 (173) 181 cm

Hel længde: 59 (61) 62 (65) 70 (71) 73 (75) 76 cm

Strikkefasthed: 19 masker x 26 pinde i ribstrik (4 r, 4 vr) efter vask og blokning = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 4 mm og 4,5 mm (40 og 80 eller 100 cm), strømpepinde 4 mm

Materialer: Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 235 m) strikkes sammen med  Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m)

Dejlig garnbutik

Rigtig dejlig garnbutik hvor alle er velkommen Var i strikkeklub og sikken en dejlige og varm stemning

Henriette

Fantastisk service

Manglede en nøgle garn her søndag middag. Garnet ligger allerede klar til afhentning 10min efter bestilling på en søndag. Fantastisk service. Kan virkelig anbefales

Nicole

Betjeningen i top

Den skønneste og hyggeligste strikkebutik, hvor betjeningen er i top

Dorte

Hurtig levering

Hurtig levering af fine varer

Rikke

Søde og hjælpsomme

Personalet og folkene i butikken var meget søde og hjælpsomme

Pernille

Den bedste garnbutik.

Den bedste garnbutik. Her et meget højt serviceniveau og en helt utrolig imødekommenhed. Meget hurtigt ekspedition af ordrer og personlig kontakt. De bedste anbefalinger herfra

Anette

Hold da helt op

Hold da helt op, hvor er det er dejligt sted. Her vil jeg gerne købe alt mit garn:)

Tina

Altid hjælpsom

Altid hjælpsom og rigtig søde. Bedste anbefaling fra mig

Laila

Super fin

Super fin, hyggelig garnbutik med hurtig og god service

Louise