Stjernedrys Bluse med Palietter og Korte Ærmer
Stjernedrys er en elegant og feminin strikkebluse med korte ærmer og smukke palietter, der tilfører et diskret glimt til dit strik. Blusen har et let og luftigt udtryk, som gør den perfekt til både hverdag og fest. Opskriften er vores eget design og kombinerer komfort, pasform og fine detaljer i et moderne look. En skøn bluse til dig, der elsker strik med et strejf af stjernedrys.
Information om opskriften
Stjernedrys strikkes med raglanudtagninger rundt på rundpind oppefra og ned. Der strikkes vendepinde i nakken med German shortrows, for at give en bedre pasform. Alle kanter er strikket i almindelig rib.
Størrelser: S (M) L (XL) 2XL
Overvidde: 103 (110) 120 (125) 135 cm
Længde: 50 (52) 55 (60) 62 cm. Målt midt bag fra halskantens begyndelse.
Strikkefasthed: 12 m i glatstrik på p 7.0 mm = 10 cm.
Vejledende pinde. Rundpind 5.0 mm (40-60 eller 80 cm) 7.0 mm (40-60 eller 80 cm) Strømpepinde 5.0 mm og 7.0 mm. Hvis der anvendes teknikken ”Magic loop” kan strømpepinde undlades og man behøver kun rundpinde på 80 cm i hver pindestørrelse. Pindestørrelsen er vejledende og der anbefales at lave en strikkeprøve og justere pindestørrelsen, så strikkefastheden opnås.
Materialer:
Disco Paillettes garn fra Strikkefeber (50 = 150 m)150 (150) 150 (150) 200 g strikkes sammen med Tynn silk mohair fra Sandnes (25g= 212 m) der strikkes med dobbelttråd og den angivne mængde dækker det totale garnforbrug. 75 (100) 125 (150) 175 g












