Butikken, Gl. Hovedvej 8, 5560 Aarup

Hurtig levering og fragtfrit over 599 DKK

Om Strik og stil
Kontakt os
Kurv

Søren og Maria

Personerne bag Strik og stil

Strik og stil ejes af ægteparret Maria og Søren Warberg. I 2008 købte vi korsgården, som på daværende tidspunkt var et faldefærdigt nedlagt landbrug. Siden har vi arbejdet på at sætte stuehuset i stand og nu er turen kommet til korsgårdens tilhørende ladebygning, hvor Maria kan få opfyldt sin drøm om en butik, hvor kreativiteten kan udfolde sig.

Kom i kontakt med os

Historien bag

Det med en kreativ butik på korsgården startede allerede de første år hvor, der blev afholdt julestue i den gamle originale hestestald. Med den nye garnbutik i laden ønsker vi fortsat at bevare den hyggelige stemning fra den gamle hestestald, men nu i en nyrenoveret udgave, og vi glæder os til at byde vores kunder velkommen i butikken. Maria arbejder deltid som sundhedsplejerske og butikken vil derfor primært have åbent eftermiddag/weekend.

Maria har strikket siden hun var barn og husker hvordan hun sad i mormors hyggelige stue og lærte at strikke med sætningen ”ind i stuen… rundt om snoren… ind i køkkenet… og af”… Sådan startede den første retmaske og siden er flere teknikker lært ved at prøve sig frem med forskellige opskrifter. I starten blev der produceret tøj til dukker og senere skulle der bare tikke en nyhed ind om at nogen ventede barn, før der var en lille trøje på vej. Vores egne tre drenge kan nok heller ikke sige sig fri for at se tilbage på en barndom i mors hjemmestrik, da de var yngre. I dag strikkes der både til børn og voksne og køen er lang af folk der gerne vil bestille hjemmestrik. Det er ikke uden grund at strik og hækling er blevet så utroligt populært, da det for mange er en metode til afslapning og fordybelse, hvor tankerne afledes og glæden stiger i takt med, at man at man kan se ens projekt udvikle sig.

Ideen om en garnbutik i laden på korsgården opstod i starten af 2020, hvor Søren fandt en webshop med garn, der var til salg og så begyndte drømmene at udfolde sig til, at vi i dag har overtaget webshoppen Strik og Stil og i fremtiden vil give vores kunder de bedste oplevelser indenfor garn og tilbehør, både på webshoppen og i vores fysiske butik. På sigt er det også målet, at vi vil kunne inspirere vores kunder med opskrifter og inspiration i eget design. Siden vi købte Strik og Stil er der sket en stor forandring i hele verden på grund af situationen med Corona-virus, men det er glædeligt at høre, at flere har fået lyst til at lære at strikke og hækle i denne periode og vi håber fortsat at kunne inspirere både nye og erfarne strikke-og hækleentusiaster i fremtiden.

Vi håber at du vil finde inspiration i vores store udvalg af garn, opskrifter og tilbehør og er der spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på kontakt@strikogstil.dk

De bedste hilsner
Søren og Maria Warberg

 

TV2 Fyn Reportage

Link til tv2fyn

Levering og fragt

Hurtig levering

Alle ordrer inden kl. 14 i hverdagene sendes samme dag

GLS Levering til pakkeshop til kun 39,00 kr.

GLS Levering til privatadresse 70,00 kr.

Gratis afhentning i vores garnstue: Korsgaarden, Gl. Hovedvej 8, 5560 Aarup

Fri fragt ved køb over 599 kr.

Se vores handelsbetingelser