Key Sweater Man (Trykt opskrift)
50,00 kr.
3 på lager
Key Sweater Man strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger. Der strikkes vendepinde efter halsens ribkant for at danne halsudskæringen. Ærmer og krop strikkes rundt og afsluttes begge af en ribkant. På sweateren strikkes et tofarvet stribemønster.
Størrelsesguide
Key Sweater Man bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 10 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 86-91 (91-96) 96-101 (101-107) 107-113 (113-119) 119-124 (124-132) 132-144 cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe bedst. Hvis du fx måler 101 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på kroppen), bør du strikke en str. M. En sweater i str. M har overvidden 112 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 11 cm.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Sweaterens overvidde: 104 (108) 112 (120) 124 (132) 136 (140) 152 cm
Længde: 68 (69) 70 (72) 74 (75) 76 (77) 78 cm (mål midt bag uden halskant)
Strikkefasthed: 20 masker x 28 pinde i mønsterstrik og glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (40 og 80 eller 100 cm), rundpind 4 mm (40, 60 og 80 eller 100 cm), strømpepinde 3,5 og 4 mm (medmindre du strikker med Magic Loop-teknik)
Materialer: Bundfarve: 500 (500) 550 (550-600) 600 (600) 650 (650) 700 g Peer Gynt fra Sandnes Garn (50 g = 91 m) eller 450 (500) 500 (550) 550 (550-600) 600 (600) 650 g Peruvian fra Filcolana (50 g = 100 m)
Stribefarve: 300 (300) 300 (350) 350 (350) 350 (400) 400 g Peer Gynt fra Sandnes Garn (50 g = 91 m) eller 300 (300) 300 (350) 350 (350) 350 (400) 400 g Peruvian fra Filcolana (50 g = 100 m)
Se vores Udvalg fra Filcolana her og fra Sandnes her. Der vil du kunne finde alle varianterne til denne trøje.
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ (4 ud af 5)
Hvis du ikke skal købe garn, så bestil venligst opskriften her